DIY

DIY netkabel – Samlevejledning

Posted on

 

Hvis du følger denne samlevejledning, får du mest ud af dit DIY netkabel.

Du får brug for skruetrækker, hobbykniv, skævbider, varmepistol og målebånd.
DIY kabel 1
Først afisoleres der ca. 3 cm., og 2/3 dele af den frie skærm klippes bort, den sidste 1/3 del af skærmen snos sammen til en leder.

DIY kabel 2
Så sættes der et lille stykke krympeflex på, og krympes således skærmen er isoleret.

DIY kabel 3
Herefter påsættes det næste stykke krympeflex, og krympes således det lige når uden for kablets isolering, så eventuelle tråde fra skærmen ikke kommer ind i stikproppen senere.

DIY kabel 4
Så fjernes inderkappen på kablet.

DIY kabel 5
Så afisoleres lederne i kablet, de skal ca. afisoleres 5 mm.

DIY kabel 6
Så monteres ledningerne i stikproppen, skærm og jord monteres sammen. Sørg for at holde styr på hvilken leder der nul og hvilken der er fase. Kablet skal være godt aflastet i stikproppen, så det kan holde til træk.

DIY kabel 7
Så monteres yderdelen på stikproppen.

DIY kabel 8
Så krympes det store krympeflex uden over stikproppen.

DIY kabel 9
Overskydende krympeflex skæres væk med en skarp hobbykniv, pas på ikke at skære i stikproppen og kablet. (og fingerne)

DIY kabel 10
Så er det den anden ende, her afisoleres yderkappen og skærmen ca. 2,5 cm.

DIY kabel 11
Så sættes der krympeflex på kablet, således dette dækker ind over inderkappen, så krympes der. Herefter fjernes inderkappen så lederne er frie.

DIY kabel 12
Lederne afisoleres og monteres i BULGIN apparatstikket, her skal der i gen holdes styr på fase og nul, så dette bliver monteret korrekt.

DIY kabel 13
Så samles apparatstikket.

DIY kabel 14
Der trækkes krympeflex henover stikket, og så krympes det.

DIY kabel
Til sidst skæres overflødigt krympeflex væk, og stikket er færdigt. Husk altid at tjekke kablet, samt måle kablet efter inden der sættes spænding på. 230V er farligt og skal omgås med omtanke.